Intranet

Efter opkøb: JTN bliver til Dominus

Den Herning-baserede familievirksomhed, der er en del af den nordiske Nordomatic-koncern, integrerer nu JTN Automatik A/S 100% under Dominus A/S efter opkøbet sidste år. Med 140 medarbejdere og afdelinger over hele landet cementerer Dominus sin position i markedet for intelligente bygningsløsninger


Energibesparende løsninger til bygninger er en efterspurgt vare. Den større efterspørgsel efter ydelser, der kan reducere CO2-udledningen og spare penge på energiregning, har den Herning-baserede familievirksomhed Dominus A/S mærket på omsætningen og medarbejderstaben.

På under to år har virksomheden fordoblet medarbejderstaben fra 70 til over 140 ansatte. Et af tigerspringene frem i markedet var opkøbet af JTN Automatik A/S, der ligesom Dominus arbejder inden for åbne Building Management Systemer. Siden opkøbet i maj sidste år har JTN Automatik fungeret som en selvstændig division i Dominus, men integrationen af organisation, kompetencer og løsninger har fungeret så godt, at ledelsen nu har valgt at markedsføre virksomheden under ét navn.

Store synergier på tværs af landet

-            Begge virksomheder har stærke kundereference i både den offentlige og den private sektor. Historisk har Dominus en stærk base i Jylland med aktiviteter på Fyn og Sjælland, mens JTN har haft en stærk base på Sjælland med aktiviteter vest for Storebælt. På mindre end et år har vi konstateret enorme synergier i de to organisationer på tværs af landet, og udnyttelsen af kompetencer, løsninger og kundesupport har gjort det muligt at løfte endnu flere opgaver i den nye og større organisation, fortæller adm. direktør i Dominus Toke Juul.

Med de seneste års vækst indtager Dominus en førende plads som installatører og leverandører af lys, varme, køl og ventilation til bygninger, som i Danmark udgør et marked på 1,3 mia. kr.

Tiltrækker dygtige medarbejdere

Dominus har hovedkontor i Herning og afdelingskontorer i flere byer som Aarhus, Aalborg, Aabenraa, Odense og Esbjerg. På Sjælland har Karlslunde på Københavns vestegn været den hidtidige bastion i øst, men med opkøbet af JTN, der i en årrække har haft hovedbase i Kastrup, fik Dominus en ny og mere synlig tilstedeværelse i hovedstadsområdet.

-          Placeringen i København har helt klart gjort det mere attraktivt at være medarbejder hos Dominus. På Sjælland får vi endnu flere kvalificerede ansøgere nu end før - især inden for projektledelse og rådgivning. Og når vi kan tiltrække de stærkeste kompetencer i markedet, kan vi i endnu højere grad sikre, at vores kunder får den mest professionelle rådgivning og den stærkeste tekniske support inden for avancerede bygningsløsninger, understreger Toke Juul.

Dominus' kompetencer styrkes

Toke Juul mener, at JTN's mange kompetencer bliver en kæmpe styrke i Dominus

-          Fremover har vi én medarbejderstab samlet under samme tag. Det skal skabe flere karrieremuligheder og faglige udfordringer for vores ansatte. Samtidig kan den større projektorganisation løfte store opgaver hurtigere og endnu mere effektivt. Endelig får kunderne i JTN-divisionen adgang til Dominus' produktpalette, der blandt andet indeholder hosting center og IT-specialister, siger Toke Juul.

 

Med integrationen bliver JTN's afdelinger i Esbjerg, København og Aarhus omdøbt til Dominus. Samtidig bliver JTN's position som markedsledende i TREND og Honeywell Centraline systemer til styring af varme, ventilation, køl og lys i Danmark ydelser, der indgår som en fast del af Dominus' kompetenceområder.

Fakta om Dominus A/S

  • Dominus er en af Danmarks førende leverandører af åbne og leverandør-uafhængige styresystemer for lys, køl, varme og ventilation.
  • JTN Automatik A/S blev opkøbt af Dominus maj 2017 og har eksisteret som selvstændig division indtil nu, hvor hele divisionen bliver en del af Dominus.
  • I Danmark har Dominus kontorer i Herning, København, Odense, Aabenraa, Aarhus og Aalborg.
  • Virksomheden blev etableret af familien Juul i 1997 og har i perioden 2010-2016 været ejet af energikoncernen Trefor, nu kendt som EWII, med familien Juul som daglig ledelse. Familien Juul kom gennem investering i Nordomatic i 2016 igen i ejerkredsen og leder fortsat virksomheden.
  • Se mere påwww.dominus.dk.


Kontakt og yderligere informationer:

  • Dominus A/S, Gavnøvej 2A, 7400 Herning, mail info@dominus.dk, telefon 97 13 26 88
  • Adm. direktør Toke Juul, mail tj@dominus.dk, mobil 53 74 04 05
  • www.dominus.dk
  • Kontakt

    Her kan du finde den dominus medarbejder, du ønsker at komme i kontakt med eller du kan udfylde kontaktformularen, så vender vi hurtigt tilbage.

  • Tilmeld dig nyhedsbrevet

    Med nyhedsbrevet får du relevant information om styring og bygningsautomatik. Læs om nye produkter, muligheder og service - og bliv inspireret af konkrete cases.