PROFIL
Intelligente løsninger og nære relationer
dominus er en af Danmarks førende virksomheder inden for
udvikling af intelligente bygningsanlæg. Et seriøst aktieselskab,
der har størrelse og kapacitet til de helt store opgaver - og som
selvstændigt systemhus har vi fleksibiliteten til at opfylde
kundernes individuelle krav og ønsker til fremtidssikrede
løsninger. Fra planlægning og projektering til installation og
service.
Vores succes bygger på en kombination af kompetente medarbejdere,
optimale løsninger, god service og nære relationer til kunder og
samarbejdspartnere. Vi tror på, at personlig nærhed kan skabe
resultater - og vi tror på at levere løsninger frem for produkter.
Hos dominus gør vi tingene på vores egen måde - i en tæt og åben
dialog.
Og det gør hele forskellen på et CTS-marked, hvor produkter
og teknologi stort set er ens hos alle leverandører.
Gunstige markedsforhold, gode medarbejdere og ikke mindst, loyale
kunder har siden 1997 skabt de ideelle rammer for konstant vækst og
sund økonomi hos dominus. Det giver os styrke til fortsat at være
blandt de førende virksomheder inden for bygningsautomatik og
intelligente bygningsinstallationer.
Vil du opleve merværdien ved et CTS-samarbejde, hvor løsningerne
er individuelle og optimale - og hvor et ord er et ord - så er du
altid velkommen hos dominus.