Energibesparelse og bedre indeklima - Dominus
Toke_750x176

Integration

Mange bygninger har en række systemer der arbejder parallelt og uafhængigt: Varme og ventilation, køl, lyssystemer, målere, sikkerhedssystemer med mere. Ved at arbejde med uafhængige systemer, skabes der ofte indbyrdes konflikter, der fører til unødvendige driftsforstyrrelser og højt energiforbrug. Samtidig er der et stort ressourcespild i parallelle ledningsføringer og dobbelt-komponenter.
dominus´ web-baserede integrationsplatform HAWK fra "Centraline by Honeywell" samler dine forskellige systemer i "et system" helt problemfrit. Platformen  linker kort fortalt dine systemer sammen via sine indbyggede drivere (LON, M-bus, MODbus, BACnet, oBIX, OPC, KNX/EIB og flere proprietær-protokoller).

Integration gør dig uafhængig

Tidssvarende BMS fabrikanter - CTS, ABA, ADK, lysstyring osv. - tilbyder næsten alle den åbne protokol BACnet, hvilket er med til at integrere systemerne. Det giver også mulighed for integration mellem flere fabrikater CTS-anlæg i ét system med fælles betjeningsplatform.
Integrationen giver bl.a. mulighed for at opsætte scenarier, som kan programmeres ind i bygningens styringssystem til regulering af lys, varme, ventilation osv. alt efter, hvem der rent faktisk befinder sig i bygningen. Bevægelsesfølere kan f.eks. benyttes på tværs af systemerne til overvågning af rummet og til at tænde lys og starte ventilationen i rummet, når der er mennesker og behov.
Muligheden for at integrere forskellige systemer gør dig uafhængig af bestemte leverandører og fabrikater. Du kan frit vælge det system, der passer bedst til det konkrete behov, og kan til enhver tid vælge den rette løsning og leverandør.
Integrationsplatformen HAWK er prisbillig og enkel at programmere og starte op.